|

Om Vorupør
Vorupør er et moderne lokalsamfund med ca. 670 faste indbyggere, som efterhånden lever af turismen, hvor byen er besøgsmål nr. 1 i Thisted Kommune! Byen bærer stadig præget af fiskerleje, og der hersker ingen tvivl om, at landingspladsen og de gamle bygninger, der indgik i fiskeriet, er den største attraktion! Fiskeriet som erhverv har trange kår, og de gamle kystbåde, der lander direkte på stranden, anvendes nu til sejlads med lystfiskere.
Der er et rigt udbud af virksomheder i byen, og det spænder fra enkeltmandsvirksomheder til de større virksomheder indenfor sommerhusudlejning og dagligvareforsyning.
En meget stor del af virksomhederne er medlemmer af Vorupør Erhvervsforening, som har formået at opbygge et rigtigt godt samarbejde om det fælles mål at videreudvikle byen i forhold til erhverv og bosætning.
|
|