|

Velkommen til denne hjemmeside, der er oprettet som et led i projekt "Erhvervsudvikling Vorupør", der gennemføres af LAG Thy-Mors og Vorupør Erhvervsforening.
Vi vil forsøge at beskrive mulighederne for erhvervsudvikling / etablering i Nr. Vorupør, som er inde i en rivende udvikling, hvor der over de seneste par år er opstået over 10 nye arbejdspladser.
Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi Vorupør Erhvervsforening er lykkedes med at skabe et godt internt virksomhedsnetværk, hvor en meget stor del af byens virksomheder deltager aktivt i udviklingsprocessen.
Det er det miljø, vi tilbyder dig at blive en del af, hvis du har tanker om at etablere ny virksomhed i byen, og for at understrege det, tilbyder vi konkret rådgivning i forbindelse med etableringen.
Vores tilknyttede konsulent har et godt overblik over evt. tilskudsmuligheder i forbindelse med opstart og etablering af en ny virksomhed i vort lokalsamfund, der på baggrund af sin status som fiskersamfund er omfattet af flere tilskudsordninger.
|
|